14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Hittegodsloven § 4

Lov om hittegods paragraf 4

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af hittegodsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 879 af 04. July 2014. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§4 Melder ejeren sig ikke inden udløbet af 3 måneder regnet fra hittegodsets indlevering til politiet og afhenter det fundne, bortsælges det ved politiets foranstaltning ved offentlig auktion eller offentligt tilgængelig internetauktion. Hittegodscykler og -knallerter kan dog bortsælges ved offentlig auktion eller offentligt tilgængelig internetauktion, når der er forløbet 4 uger fra indleveringen til politiet.

•••

Stk. 2 Hittegods, der er af så ringe værdi, at det ikke kan bære omkostningerne ved auktionssalg, kan destrueres eller udleveres til almennyttige eller velgørende formål, når der er forløbet 4 uger fra indleveringen til politiet.

•••

Stk. 3 En offentligt tilgængelig internetauktion skal afholdes i overensstemmelse med udbyderens almindelige auktionsvilkår.

•••

Stk. 4 Auktionslederen eller udbyderen af internetauktionen kan træffe bestemmelse om, at hittegods, som forgæves er forsøgt bortsolgt ved auktionssalg i overensstemmelse med denne lov, kan destrueres eller udleveres til almennyttige eller velgørende formål.

•••
profile photo
Profilside