Hegnsloven § 33

Denne konsoliderede version af hegnsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om hegn

Lov nr. 259 af 27. maj 1950,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 10. juli 2023,
som ændret ved lov nr. 679 af 03. juni 2023

§ 33

Hegnsynets forretninger indføres i en for kommunens regning anskaffet og af kommunalbestyrelsen autoriseret protokol, der opbevares af hegnsynets formand.

Stk. 2 I protokollen skal, foruden en nøje angivelse af det pågældende hegns beliggenhed med oplysning om ejendommenes matrikelbetegnelse, indføres en kort fremstilling af forhandlingerne og de fremsatte påstande. Til protokollen skal føres et efter ejerlav inddelt register over ejendommenes matrikelnumre med henvisning til den side i protokollen, hvor behandlingen af vedkommende hegnssag er indført.

Stk. 3 Protokollen underskrives ved hvert mødes slutning af synsmændene.