Havneloven § 16

Denne konsoliderede version af havneloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om havne

Lov nr. 326 af 28. maj 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 116 af 24. januar 2024

§ 16

Klage over tildeling af anløbsplads i havne, som har modtagepligt, indgives til et af transportministeren nedsat nævn, jf. stk. 2 og 3. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2 Nævnet består af 5 medlemmer, der beskikkes af transportministeren. Formanden skal have juridisk kandidateksamen. De 4 andre medlemmer skal repræsentere henholdsvis havneteknisk, søfartsmæssig, rederimæssig og fiskerimæssig ekspertise. Der beskikkes suppleanter for formanden og de øvrige medlemmer.

Stk. 3 Transportministeren fastsætter en forretningsorden for nævnet.