Hasardspilloven § 7

Denne konsoliderede version af hasardspilloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om offentligt hasardspil i turneringsform

Lov nr. 1504 af 27. december 2009,
jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 22. januar 2016

§ 7

Bevilling til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform kan gives til personer, der

  • 1) er fyldt 18 år,

  • 2) ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,

  • 3) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,

  • 4) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover,

  • 5) ikke har en alkoholbevilling, der gælder for det sted, som bevillingen til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform skal gælde for,

  • 6) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform, og

  • 7) ikke i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil afvikle offentligt hasardspil i turneringsform på fuldt betryggende måde.