Hasardspilloven § 1

Denne konsoliderede version af hasardspilloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om offentligt hasardspil i turneringsform

Lov nr. 1504 af 27. december 2009,
jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 22. januar 2016

§ 1

Poker kan afvikles som offentligt hasardspil i turneringsform efter reglerne i denne lov.

Stk. 2 Skatteministeren kan fastsætte regler om, at andre hasardspil end poker kan afvikles som offentligt hasardspil i turneringsform efter reglerne i denne lov. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om fravigelse af § 4 og § 5, stk. 1.