Halvlederloven Kapitel 2 A

Denne konsoliderede version af halvlederloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi)

Lov nr. 778 af 09. december 1987,
jf. lovbekendtgørelse nr. 92 af 29. januar 2019

Kapitel 2 A Gebyrer
§ 12a

For ansøgning om registrering af en topografi til et halvlederprodukt betales 1.500 kr., jf. § 8.

Stk. 2 For behandling af anmodning om overførelse af ansøgning betales 1.000 kr., jf. § 11.

Stk. 3 Gebyrer indbetalt i henhold til stk. 1 eller 2 tilbagebetales ikke, når betalingen er foretaget rettidigt.

Stk. 4 Gebyrer, der ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge, at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales.

Stk. 5 Afviser Patent- og Varemærkestyrelsen den behandling, der er betalt for, vil der ske tilbagebetaling af gebyrer indbetalt i forbindelse med behandlingen.

§ 12b

Gebyrerne anført i § 12 a er angivet i 2011-niveau.

Stk. 2 Patent- og Varemærkestyrelsen kan regulere beløbene anført i § 12 a i overensstemmelse med den generelle pris- og lønudvikling, der anvendes på finansloven. Patent- og Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende gebyrer i en prisliste.

§ 12c

Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre indtægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til dækning af omkostninger forbundet med Patent- og Varemærkestyrelsens administration af andre områder under styrelsens ressortområde, hvor der opkræves gebyrer.

Stk. 2 Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre indtægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til Nævnenes Hus til dækning af omkostninger forbundet med Ankenævnet for Patenter og Varemærker.