Habitatbekendtgørelsen § 1

Denne konsoliderede version af habitatbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023

§ 1

Bekendtgørelsen udpeger internationale naturbeskyttelsesområder og fastsætter regler for administrationen af områderne. Bekendtgørelsen udpeger følgende internationale naturbeskyttelsesområder:

  • 1) Fuglebeskyttelsesområder.

  • 2) Habitatområder.

  • 3) Ramsarområder.

Stk. 2 Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det sammenhængende europæiske, økologiske netværk, som betegnes Natura 2000.

Stk. 3 Bekendtgørelsen fastsætter bindende forskrifter til myndighederne om planlægning og administration, der berører internationale naturbeskyttelsesområder i henhold til EF-habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, og Ramsarkonventionens artikel 3, stk. 1.

Stk. 4 Bekendtgørelsens § 5 om råstofplanlægning og §§ 6-11 om administration præciserer, hvilke hensyn myndighederne skal tage.

Stk. 5 Miljøstyrelsen udarbejder oversigter, der viser de kendte forekomster af de arter og naturtyper, som er nævnt i § 4, stk. 2. Der udarbejdes en oversigt for hvert af de udpegede områder.