Haagerbørnebeskyttelsesloven § 1

Denne konsoliderede version af haagerbørnebeskyttelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen

Lov nr. 434 af 08. maj 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 07. august 2019

§ 1

Bestemmelserne i Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen) gælder her i landet.

Stk. 2 En dansk oversættelse af konventionen er medtaget som bilag til loven.

Stk. 3 Konventionens bestemmelser finder ikke anvendelse, i det omfang særlige regler er fastsat i andre retsforskrifter.

Stk. 4 Konventionens bestemmelser finder ikke anvendelse i det indbyrdes forhold mellem Danmark og Færøerne henholdsvis Danmark og Grønland.

Stk. 5 Social- og indenrigsministeren kan bestemme, at loven finder helt eller delvis anvendelse på overenskomster om ændring af konventionen.