Gymnasienødprøvebekendtgørelsen § 4

Denne konsoliderede version af gymnasienødprøvebekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om aflysning af prøver og andre midlertidige foranstaltninger i sommerterminen 2021 i de gymnasiale uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb som led i forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19

Bekendtgørelse nr. 514 af 24. marts 2021

§ 4

For en elev på første år af en treårig gymnasial uddannelse afholdes én mundtlig prøve efter udtræk.

Stk. 2 For en elev på andet år af en treårig gymnasial uddannelse afholdes én mundtlig prøve efter udtræk.

Stk. 3 For en elev på tredje år af en treårig gymnasial uddannelse afholdes følgende prøver:

  • 1) Skriftlig prøve i dansk.

  • 2) Mundtlig prøve i studieretningsprojektet eller studieområdeprojektet, jf. dog stk. 4.

  • 3) To mundtlige prøver efter udtræk i studieretningsfag på A- eller B-niveau eller andet A-niveaufag. Hvis dette ikke er muligt, aflægges prøve i fag på B- eller C-niveau efter udtræk.

Stk. 4 En elev, der har afsluttet studieområdeprojektet i vinterterminen 2020/21, meddeler senest den 6. april 2021 institutionen, om eleven ønsker at

  • 1) få karakteren for det skriftlige produkt annulleret og aflægge mundtlig prøve i projektet eller

  • 2) aflægge en yderligere prøve efter reglen i stk. 3, nr. 3, og dermed samlet aflægge tre mundtlige prøver efter denne regel.

Stk. 5 Bedømmelsen ved den mundtlige prøve efter stk. 4, nr. 1, kan resultere i en lavere karakter end den annullerede karakter for det skriftlige produkt. Institutionen oplyser eleven herom, inden den modtager elevens meddelelse om sin beslutning efter stk. 4.