Gymnasienødprøvebekendtgørelsen § 18

Denne konsoliderede version af gymnasienødprøvebekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om aflysning af prøver og andre midlertidige foranstaltninger i sommerterminen 2021 i de gymnasiale uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb som led i forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19

Bekendtgørelse nr. 514 af 24. marts 2021

Midlertidig mulighed for fleksibilitet ved mundtlige prøver og ved afviklingen af studieretningsprojekt, studieområdeprojektet og erhvervsområdeprojektet
§ 18

Ved mundtlige prøver formulerer institutionen ikke prøvespørgsmål til de dele af faget, hvori der alene er givet nødundervisning uden fysisk fremmøde, hvis dette efter institutionens faglige og pædagogiske vurdering er begrundet i karakteren og omfanget af nødundervisningen. Det er en betingelse, at det fremgår af undervisningsbeskrivelsen, jf. § 18 i bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser, hvilke temaer, emner eller forløb, der efter 1. pkt. udelades af prøvegrundlaget, og som eksaminator og censor derfor ikke kan afprøve eleverne eller kursisterne i ved prøven.