Gruppefritagelsesbekendtgørelse (Motorkøretøjsbranchen) § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen

Bekendtgørelse nr. 760 af 23. juni 2010

§ 4

Forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, gælder ikke i perioden fra den 1. juni 2010 til den 31. maj 2013 for vertikale aftaler om de betingelser, hvorpå parterne kan købe, sælge eller videresælge nye motorkøretøjer, når de fritagelsesbetingelser i bekendtgørelse nr. 769 af 10. september 2002, som ændret ved bekendtgørelse nr. 484 af 15. juni 2005, der særligt vedrører vertikale aftaler om køb, salg eller videresalg af nye køretøjer, er opfyldt.

Stk. 2 Med virkning fra den 1. juni 2013 finder bekendtgørelse nr. 739 af 23. juni 2010 om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis anvendelse på vertikale aftaler om køb, salg eller videresalg af nye køretøjer.