Godtgørelsesloven § 18e

Denne konsoliderede version af godtgørelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Lov nr. 639 af 14. juni 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2024

§ 18e

Årsregnskabet for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udnævner revisor, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2 Ved revisorskift skal bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og revisor give børne- og undervisningsministeren en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 3 Revisionen foretages i overensstemmelse med § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 4 Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal revisor ved påtegning på regnskabet bekræfte, at revisor har revideret dette.

Stk. 5 Revisor har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revision eller aflæggelse af regnskabet.

Stk. 6 Revisor har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.