Geoinfrastrukturloven § 5

Denne konsoliderede version af geoinfrastrukturloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om infrastruktur for geografisk information i Den Europæiske Union

Lov nr. 1331 af 19. december 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 15. juni 2017

§ 5

Offentlige myndigheder skal forbinde deres geodatasæt og geodatatjenester med Danmarks INSPIRE-geoportal. Geodatasæt og geodatatjenester, som vedrører temaer som nævnt i § 1, stk. 2, 2. pkt., kan forbindes til portalen alene med deres metadata, hvis geodatasættet eller geo­da­ta­tje­ne­sten er tilgængelig andetsteds i overensstemmelse med lovens øvrige bestemmelser, regler fastsat i medfør af loven og de bestemmelser, som Kommissionen fastsætter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om opbygning af en infrastruktur for geografisk infor­ma­tion i Det Europæiske Fællesskab.

Stk. 2 Andre, hvis geodatasæt og geodatatjenester er i overensstemmelse med denne lov, regler fastsat i medfør af loven, og de bestemmelser om metadata, nettjenester og interoperabilitet, som Kommissionen fastsætter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om opbygning af en infrastruktur for geografisk in­for­ma­tion i Det Europæiske Fællesskab, kan efter anmodning forbinde deres geodatasæt og geo­da­ta­tje­ne­ster til Danmarks INSPIRE-geo­por­tal. Anmodning efter 1. pkt. rettes til energi-, forsynings- og klimaministeren.