Genteknologiloven § 30

Denne konsoliderede version af genteknologiloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om miljø og genteknologi

Lov nr. 356 af 06. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 04. januar 2017,
som ændret ved lov nr. 1715 af 27. december 2016, lov nr. 126 af 30. januar 2021 og lov nr. 528 af 27. marts 2021

§ 30

Afgørelser i henhold til denne lov og regler fastsat med hjemmel i loven kan påklages af

  • 1) afgørelsens adressat,

  • 2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, og

  • 3) berørte kommunalbestyrelser.

Stk. 2 Sundhedsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Havfiskeriforening og Dansk Fiskeriforening kan påklage afgørelser efter § 8 og afgørelser efter § 17 vedrørende virksomhed, der er omfattet af § 8.

Stk. 3 Forbrugerrådet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage afgørelser efter §§ 8 og 10 og § 17, stk. 1-4.

Stk. 4 Afgørelser efter kapitel 3 a kan påklages af

  • 1) afgørelsens adressat,

  • 2) enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagen,

  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål,

  • 4) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser,

  • 5) lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, og

  • 6) lokale foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 5 Miljø- og Fødevareklagenævnet kan kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved at indsende vedtægter eller på anden måde.