Genteknologiloven § 2

Denne konsoliderede version af genteknologiloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om miljø og genteknologi

Lov nr. 356 af 06. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 04. januar 2017,
som ændret ved lov nr. 1715 af 27. december 2016, lov nr. 126 af 30. januar 2021 og lov nr. 528 af 27. marts 2021

§ 2

Loven finder anvendelse på fremstilling eller anvendelse af genetisk modificerede organismer.

Stk. 2 Ved genetisk modificerede organismer forstås planter, dyr, mikroorganismer, cellekulturer og virus, hvori der forekommer nye sammensætninger af det genetiske materiale, som ikke opstår på naturlig måde.

Stk. 3 Genetisk modificerede organismer fremstillet ved traditionelle forædlingsmetoder er ikke omfattet af loven.

Stk. 4 Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at bestemte genetisk modificerede organismer og visse anvendelser heraf i nærmere bestemt omfang undtages fra loven.

Stk. 5 Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Den Europæiske Unions forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.