Genteknologiloven § 18

Denne konsoliderede version af genteknologiloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om miljø og genteknologi

Lov nr. 356 af 06. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 04. januar 2017,
som ændret ved lov nr. 1715 af 27. december 2016, lov nr. 126 af 30. januar 2021 og lov nr. 528 af 27. marts 2021

§ 18

Den, der er ansvarlig for virksomhed, der kan give anledning til udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer til omgivelserne, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller miljø- og fødevareministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for administrationen af denne lov.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen eller ministeren kan herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at

  • 1) foretage prøveudtagning, analyser og målinger af de genetisk modificerede organismer, der udledes eller overføres til omgivelserne,

  • 2) foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,

  • 3) klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden udledning eller overførsel af genetisk modificerede organismer til omgivelserne og

  • 4) klarlægge, hvordan følgerne af udledningen eller overførslen afhjælpes eller forebygges.