14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Gennemskuelighedsbekendtgørelsen § 2

Bekendtgørelse om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem offentlige myndigheder og offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder paragraf 2

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af gennemskuelighedsbekendtgørelsen og bygger på bekendtgørelse nr. 590 af 20. juni 2008. Eventuelle senere ændringsbekendtgørelser er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§2 Ved offentlige myndigheder forstås enhver enhed omfattende alle dele af den offentlige forvaltning, jf. forvaltningsloven § 1, som stiller midler til rådighed for en offentlig virksomhed, jf. stk. 2.

•••

Stk. 2 Ved offentlige virksomheder forstås i denne bekendtgørelse enhver virksomhed, på hvilke offentlige myndigheder kan have en direkte eller indirekte bestemmende indflydelse som følge af ejerforhold, kapitalindskud eller de regler, der gælder for virksomheden.

•••

Stk. 3 Bestemmende indflydelse, jf. stk. 2, kan bl.a. antages at foreligge, når offentlige myndigheder direkte eller indirekte besidder mere end halvdelen af virksomhedens selskabskapital, råder over mere end halvdelen af stemmeandelene eller kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens bestyrelse eller direktion.

•••

Stk. 4 Ved forskellige aktiviteter forstås i denne bekendtgørelse på den ene side produkter eller tjenesteydelser, for hvilke en virksomhed er indrømmet særlige eller eksklusive rettigheder, eller tjenesteydelser af generel økonomisk interesse, som en virksomhed har fået overdraget at udføre, og på den anden side alle andre produkter eller tjenesteydelser, der indgår i virksomhedens forretningsområder.

•••

Stk. 5 Ved eksklusive rettigheder forstås i denne bekendtgørelse rettigheder, som ifølge lovgivning mv. er tildelt en enkelt virksomhed, og som inden for et givet geografisk område forbeholder denne virksomhed retten til at præstere en tjenesteydelse eller udøve en bestemt aktivitet.

•••

Stk. 6 Ved særlige rettigheder forstås i denne bekendtgørelse rettigheder, som ifølge lovgivning mv. tildeles et begrænset antal virksomheder, og som inden for et givet geografisk område og på anden måde end efter objektive, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende kriterier:

  • 1) begrænser antallet af sådanne virksomheder til to eller flere med tilladelse til at præstere en tjenesteydelse eller udøve en bestemt aktivitet,

  • 2) udpeger adskillige konkurrerende virksomheder som havende tilladelse til at præstere en tjenesteydelse eller udøve en bestemt aktivitet eller,

  • 3) giver virksomheder lovhjemlede eller administrativt fastsatte fordele, der i væsentlig grad påvirker andre virksomheders muligheder for at præstere samme tjenesteydelse eller udøve samme aktivitet inden for samme geografiske område på i alt væsentligt ensartede betingelser.

•••

Stk. 7 Ved offentlige virksomheder i fremstillingssektoren forstås i denne bekendtgørelse enhver virksomhed med fremstillingsvirksomhed som hovedaktivitetsområde, defineret som et aktivitetsområde, der repræsenterer mindst 50 % af den samlede årsomsætning og som falder indenfor hovedafdeling D – Fremstillingsvirksomhed omfattende underafdeling DA - DN i NACE (Rev. 1), jf. bilaget til Rådets Forordning nr. 3037/90 af 9. oktober 1990 om Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter.

•••
profile photo
Profilside