Gassikkerhedsloven § 17

Denne konsoliderede version af gassikkerhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om sikkerhed for gasanlæg og gasinstallationer (gassikkerhedsloven)

Lov nr. 61 af 30. januar 2018,
som ændret ved lov nr. 1533 af 18. december 2018 og lov nr. 799 af 09. juni 2020

§ 17

Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde ejeren eller brugeren at anvende gasanlæg og gasinstallationer, der ikke overholder regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller sikkerhedskravet i § 3.

Stk. 2 Overtrædes et forbud efter stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen lade gasforsyningen til anlægget eller installationen afbryde. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at anlægget nedlukkes, eller at gasdistributionsselskabet afbryder gasforsyningen, hvis forbud efter stk. 1 overtrædes.

Stk. 3 Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostninger til afbrydelse af gasforsyningen refunderet af den, der har fået meddelt forbud efter stk. 1.