Fyrværkeriloven § 2

Denne konsoliderede version af fyrværkeriloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

Lov nr. 193 af 24. maj 1972,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 03. januar 2019,
som ændret ved lov nr. 799 af 09. juni 2020 og lov nr. 782 af 04. maj 2021

§ 2

Fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler må ikke opbevares, overdrages, erhverves eller anvendes uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

Stk. 2 Placering, indretning og brug af virksomheder og steder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, må ikke ske uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

Stk. 3 Fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere må kun sælges i detailsalg i perioden 15. – 31. december.

Stk. 4 Fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere må kun anvendes i perioden 27. december – 1. januar.

Stk. 5 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra stk. 1-4.