Friskoleloven § 36a

Denne konsoliderede version af friskoleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Lov nr. 411 af 06. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 397 af 02. maj 2018 og lov nr. 563 af 07. maj 2019

§ 36a

Frie grundskoler kan for børn, der ikke er begyndt i børnehaveklassen, etablere og drive privatinstitutioner og private pasningsordninger efter dagtilbudslovens regler. Den overordnede ledelse af en fri grundskoles privatinstitution eller private pasningsordning påhviler skolens bestyrelse.

Stk. 2 Forældrebetaling, kommunale tilskud og eventuelle private tilskud skal samlet dække alle direkte driftsudgifter til en privatinstitution efter stk. 1, 1. pkt. Forældrebetaling og eventuelle private tilskud skal samlet dække alle direkte driftsudgifter til en privat pasningsordning efter stk. 1, 1. pkt. En fri grundskole, som driver privatinstitution eller privat pasningsordning, skal både lægge særskilt budget og føre særskilt regnskab herfor, og regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.