Efter kapitel 9 i lov om boligforhold træffer huslejenævnet afgørelse i følgende tvister:
-
1) Tvister om fastsættelse af lejen efter § 42 og § 47 b og lejeregulering efter §§ 48-50 eller efter §§ 43, 44 og 128-130 i lov om leje.
-
2) Tvister om depositum efter § 36, stk. 2, og om forhøjelse af beboerindskud efter § 15 a.
-
3) Tvister om varsling af iværksættelsen efter § 103 i lov om leje i forbindelse med gennemførelse af forbedringer i det lejede og om lejeforhøjelse efter § 51, stk. 2.
-
4) Tvister om opfyldelse af friplejeboligleverandørens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse efter § 41.
-
5) Tvister om opfyldelse af lejerens pligt til istandsættelse efter fraflytning, herunder om tilbagebetaling af beboerindskud eller depositum efter fraflytning.
-
6) Tvister om lejernes betaling for varme og lign. efter §§ 65-81 og 83 i lov om leje og §§ 19 og 102 i lov om boligforhold, herunder uenighed om acontobidrag, antennebidrag og betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester efter kapitel 8 i lov om leje.
-
7) Tvister om lejerens ret til at installere hjælpemidler efter § 142 stk. 2, i lov om leje og om deposita efter samme lovs § 143, stk. 3 og 4, og tvister om, hvorvidt en aftale i henhold til § 138 i lov om leje om forbedringsarbejder er åbenbart urimelig.
-
8) Tvister om en lejers tilsidesættelse af god skik og orden efter kapitel 18 i lov om leje, som indbringes for huslejenævnet efter samme lovs § 155.