Forsikringsformidlingsloven - GAMMEL § 18a

Denne konsoliderede version af forsikringsformidlingsloven - GAMMEL er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves 1. oktober 2018, jf. § 7, nr. 4, i lov nr. 706 af 08/06 2018.

Lov om forsikringsformidling

Lov nr. 41 af 19. maj 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. august 2013,
som ændret ved lov nr. 599 af 12. juni 2013, lov nr. 639 af 12. juni 2013, lov nr. 268 af 25. marts 2014, lov nr. 403 af 28. april 2014, lov nr. 532 af 29. april 2015, lov nr. 1549 af 13. december 2016, lov nr. 664 af 08. juni 2017 og lov nr. 665 af 08. juni 2017

§ 18a

En forsikringsmæglervirksomhed skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af forsikringsmæglervirksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i forsikringsmæglervirksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2 Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

Stk. 3 Stk. 1 finder alene anvendelse for forsikringsmæglervirksomheder, som beskæftiger flere end fem ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret, senest 3 måneder efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.

Stk. 4 Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.