Forsikringsaftaleloven § 121

Denne konsoliderede version af forsikringsaftaleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forsikringsaftaler

Lov nr. 129 af 15. april 1930,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1237 af 09. november 2015,
som ændret ved lov nr. 638 af 08. juni 2016 og lov nr. 550 af 30. maj 2017

§ 121

Indtræder der under forsikringstiden omstændigheder, der i policen bestemt og tydeligt er angivet som fareforøgende og er den, på hvis liv eller helbred forsikringen er tegnet, vidende derom, er selskabet, så længe dette medfører en fareforøgelse, frit for ansvar, hvis det ikke ville have overtaget forsikringen, såfremt de ved ændringen hidførte forhold havde foreligget ved forsikringens tegning.

Stk. 2 Må det antages, at selskabet ville have overtaget forsikringen, hæfter det på de vilkår og i det omfang, i hvilket det mod den aftalte præmie ville have bibeholdt forsikringen, om fareforøgelsen var det bekendt. Ville selskabet ved genforsikring i videre omfang have begrænset sit ansvar for egen regning, nedsættes erstatningen i samme forhold.

Stk. 3 Bestemmelserne i §§ 48 og 49, 2det stykke, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4 Aftale, hvorefter fareforøgelse i videre omfang skal frigøre selskabet, er uden retsvirkning. Dog kan det vedtages, at i stedet for det i 2det stykke bestemte, den regel skal gælde, at selskabet kun er ansvarligt i det omfang, fareforøgelsen har været uden indflydelse på forsikringsbegivenhedens indtræden eller skadens omfang.