Forretningsorden for Folketinget Kapitel X

Denne konsoliderede version af forretningsorden for Folketinget er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 9578 af 04. juli 2023

Kapitel X Andragender
§ 25

Andragender kan kun overgives til Folketinget ved et af dettes medlemmer (grl. § 54). Under andragender indbefattes såvel ansøgninger som adresser, klager og lignende henvendelser fra personer, som ikke er medlemmer af Tinget. Ethvert andragende tilstilles det udvalg, hvortil indbringeren begærer det overgivet. Er ingen sådan begæring fremsat, træffer formanden bestemmelse om, hvorvidt andragendet skal henvises til et stående eller særligt udvalg eller henlægges til gennemsyn for medlemmerne i Folketingets læseværelse. Dog tilstilles andragender om Tingets samtykke efter grundlovens § 57 altid Udvalget for Forretningsordenen (jf. § 17, stk. 4). Andragender angående valgforhold tilstilles Udvalget til Valgs Prøvelse (jf. dog § 1, stk. 3) og andragender angående Ombudsmanden Retsudvalget.