Forkyndelsesbekendtgørelsen § 2

Denne konsoliderede version af forkyndelsesbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om forkyndelse

Bekendtgørelse nr. 816 af 25. juni 2013,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1810 af 09. september 2021

§ 2

Andre myndigheder end retterne kan iværksætte brevforkyndelse og postforkyndelse uden rettens medvirken. Politiet og anklagemyndigheden kan endvidere iværksætte digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse uden rettens medvirken.

Stk. 2 Myndigheder som nævnt i stk. 1 kan endvidere iværksætte stævningsmandsforkyndelse og telefonforkyndelse uden rettens medvirken, hvis der hos myndighederne er ansatte, der i medfør af retsplejelovens § 58, stk. 2-5, kan foretage eller er beskikkede til at foretage disse former for forkyndelse.

Stk. 3 Myndighederne som nævnt i stk. 1 kan sende anmodninger om stævningsmandsforkyndelse og telefonforkyndelse direkte til stævningsmænd, hvis de pågældende stævningsmænd er beskikkede til at foretage disse former for forkyndelse, jf. retsplejelovens § 57, stk. 1, 1. pkt.