Forældreansvarsloven § 41

Denne konsoliderede version af forældreansvarsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 499 af 06. juni 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020,
som ændret ved lov nr. 2215 af 29. december 2020 og lov nr. 753 af 13. juni 2023

Domstolsprøvelse og klage
§ 41

Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.

Stk. 2 Den forælder, der ikke har forældremyndigheden, kan påklage en afgørelse efter § 23, stk. 2, til Familieretshuset. Dette gælder dog ikke afgørelser truffet af sundhedsvæsenet.