Forældreansvarsloven § 19

Denne konsoliderede version af forældreansvarsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 499 af 06. juni 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020,
som ændret ved lov nr. 2215 af 29. december 2020 og lov nr. 753 af 13. juni 2023

Samvær med forældre
§ 19

Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.

Stk. 2 Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær.

Stk. 3 Den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan anmode om samvær.

Stk. 4 Er der ikke eller kun i yderst begrænset omfang samvær, kan den forælder, som barnet har bopæl hos, anmode Familieretshuset om at indkalde den anden forælder til et møde om samværet.