Folkeskoleloven § 57b

Denne konsoliderede version af folkeskoleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om folkeskolen

Lov nr. 509 af 30. juni 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 1746 af 27. december 2016, lov nr. 209 af 05. marts 2019, lov nr. 882 af 21. juni 2022 og lov nr. 1544 af 12. december 2023

§ 57b

Rådet for Børns Læring holder møde enten efter formandskabets bestemmelse eller efter anmodning fra mindst 3 af rådets øvrige medlemmer. Rådet skal holde møde mindst to gange årligt.

Stk. 2 Formandskabet skal afgive en årlig skriftlig beretning til børne- og undervisningsministeren om rådets virksomhed med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen og dagtilbud. Beretningen skal afgives efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage beretningen.

Stk. 3 Andre udtalelser til børne- og undervisningsministeren skal afgives af formandskabet efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage udtalelsen.

Stk. 4 Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.