Folkeoplysningsloven § 35

Denne konsoliderede version af folkeoplysningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om folkeuniversitetet

Lov nr. 480 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018,
som ændret ved lov nr. 745 af 08. juni 2018, lov nr. 1052 af 30. juni 2020 og lov nr. 375 af 28. marts 2022

§ 35

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at den folkeoplysende virksomhed i kommunen inddrages ved det i stk. 2 nævnte udvalg i alle sammenhænge af generel betydning for denne virksomhed, herunder forud for vedtagelsen af

  • 1) den i § 34 nævnte politik for den folkeoplysende virksomhed,

  • 2) kommunens budget for den folkeoplysende virksomhed og

  • 3) kommunens regler for tilskud til den folkeoplysende virksomhed.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal oprette et udvalg inden for den kommunale forvaltning med repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter kapitel 3, hvortil den kan henlægge sine opgaver i henhold til denne lov.