14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Folkeoplysningsloven § 33

Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om folkeuniversitetet paragraf 33

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af folkeoplysningsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§33 Kommunalbestyrelsen
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om alle forhold vedrørende virksomhed efter denne lov, der ikke er henlagt til anden myndighed.

•••

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der ydes tilskud efter objektive kriterier, der giver lige tilskudsvilkår og vilkår for anvisning af lokaler til virksomhed med samme funktion og indhold. Der skal dog tages særlige hensyn til aktiviteter for børn og unge og til undervisning m.v. for voksne med særlige behov i relation til undervisningens tilrettelæggelse.

•••

Stk. 3 Aktiviteter for børn og unge af idébestemt, politisk og religiøs art skal sidestilles med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge, jf. dog stk. 4.

•••

Stk. 4 Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter, som har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger.

•••

Stk. 5 Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at foreninger, der modtager tilskud eller anvises lokaler efter denne lov, overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf. Kommunalbestyrelsen kan forlange hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud eller tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller delvis og fratage foreninger retten til at benytte allerede anviste lokaler, hvis foreningerne ikke overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf, jf. dog stk. 7.

•••

Stk. 6 Til brug for oplysning om virksomhed efter denne lov har kommunalbestyrelsen ret til at indhente alle nødvendige oplysninger hos den enkelte forening. 

•••

Stk. 7 Foreligger den i § 4, stk. 4, og § 45, stk. 3, nævnte erklæring ikke, skal kommunalbestyrelsen undlade at yde tilskud og anvise lokaler til foreningen.

•••

Stk. 8 Kommunalbestyrelsen kan standse udbetalingerne eller tilbageholde disse samt fratage foreningen retten til at benytte allerede anviste lokaler, hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at en forening, som er forpligtet til at indhente børneattester efter regler udstedt i medfør af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., ikke indhenter sådanne attester.

•••

Stk. 9 Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om tilskud til virksomhed inden for lovens område og om anvisning af lokaler og udendørsanlæg.

•••
profile photo
Profilside