Folkekirkeøkonomiloven § 19

Denne konsoliderede version af folkekirkeøkonomiloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om folkekirkens økonomi

Lov nr. 645 af 19. december 1984,
jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 19. april 2023,
som ændret ved lov nr. 393 af 18. april 2023 og lov nr. 679 af 03. juni 2023

§ 19

Landskirkeskatten udbetales til det i § 10 nævnte administrative fællesskab og udbetales herfra til biskopperne og de institutioner, der helt eller delvist finansieres af fællesfonden. Ligningsbeløb til kirkekasserne udbetales til vedkommende menighedsråd. Ligningsbeløb til provstiudvalgskassen og beløb afsat til reserven, jf. § 7, stk. 3, udbetales til provstiudvalget. Ligningsbeløb til selvstændige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3, hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget, udbetales direkte til enheden.

Stk. 2 Et beløb, der står tilbage på mellemregningskontoen ved regnskabsårets slutning, anvendes af kommunalbestyrelsen til nedbringelse af det følgende års ligning.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan med provstiudvalgets tilslutning yde et menighedsråd eller provstiudvalget forskud på ligningsbeløbet for det nærmest følgende regnskabsår.