Fødevareloven § 37

Denne konsoliderede version af fødevareloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fødevarer

Lov nr. 526 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 05. juli 2023

§ 37

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven for egen regning skal gennemføre en egenkontrol.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde virksomhederne skal kunne dokumentere oprindelsen af de fødevarer og andre stoffer, der er bestemt til eller kan forventes at blive tilsat en fødevare, som virksomheden har fået leveret. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan virksomheder skal kunne identificere de øvrige virksomheder, hvortil virksomhedens produkter er leveret.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven for egen regning skal lade foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser, at analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndighederne, og at analyserne skal foretages på bestemte laboratorier, jf. § 48, stk. 1. Autorisationsbekendtgørelsen Hygiejnebekendtgørelsen Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr m.v.