Fødevareloven Kapitel 5

Denne konsoliderede version af fødevareloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fødevarer

Lov nr. 526 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 05. juli 2023

Kapitel 5 1 Markedsføring og mærkning af fødevarer
§ 14

Reklamer for fødevarer, mærkning og præsentation af fødevarer, herunder deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde, hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset medium gives om varerne, må ikke vildlede eller være egnet til at vildlede.

Stk. 2 Stk. 1 finder kun anvendelse i tilfælde, som ikke er omfattet af artikel 16 i fødevareforordningen.

§ 15

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om mærkning, markedsføring eller reklame for fødevarer, herunder om Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer

  • 1) angivelse af, at fødevarer har en særlig helbredende eller forebyggende effekt,

  • 2) anvendelse af anprisninger om, at en fødevare ikke er i besiddelse af visse egenskaber,

  • 3) anvendelse af anprisninger, der angiver, at en fødevare er særlig egnet for mennesker med behov for særlig kost på grund af sygdom, alder eller andre forhold, eller som angiver at virke forebyggende over for sygdom.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om, at fødevarevirksomheder ved markedsføringen af et produkt ikke må omtale egenskaber ved produktet eller virksomheden, som generelt gælder for tilsvarende produkter eller virksomheder.

§ 16

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at fødevarer skal mærkes med oplysninger, der er af betydning for forbrugerne, virksomhederne eller tilsynsmyndighederne. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer Hygiejnebekendtgørelsen

§ 17

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om anvendelse af varebetegnelser eller særlige mærker for fødevarer eller bestemte typer af fødevarer, som angiver, at varerne har været underkastet generel eller særlig kontrol, eller at varerne har en særlig kvalitet, sammensætning eller geografisk oprindelse eller har været underkastet en speciel behandling. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer

Stk. 2 Anvendelsen af de varebetegnelser eller særlige mærker, der er fastsat i henhold til stk. 1, er forbudt på andre varer. Det er ligeledes forbudt at anvende mærker, der kan forveksles med de varebetegnelser eller særlige mærker, der er fastsat i henhold til stk. 1, på en måde, der er egnet til at vildlede med hensyn til produktion, behandling, sammensætning, geografisk oprindelse m.v. af produktet.

§ 18

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om mærkning af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder om brugsanvisning og advarselsmærkning. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer

§ 19

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, hvorledes mærkning af fødevarer skal udføres, herunder på hvilke sprog de foreskrevne oplysninger skal gives, og hvor oplysningerne skal anbringes. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer Hygiejnebekendtgørelsen

§ 19a

Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en intellektuel ejendomsrettighed inden for lovens område, skal betale

  • 1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og

  • 2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.

Stk. 2 Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.

Stk. 3 I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade.

§ 19b

Med henblik på at forebygge yderligere krænkelser kan retten efter påstand ved dom bl.a. bestemme, at et produkt, der krænker en intellektuel ejendomsrettighed i henhold til denne lov, skal

  • 1) tilbagekaldes fra handelen,

  • 2) endeligt fjernes fra handelen,

  • 3) tilintetgøres,

  • 4) udleveres til den forurettede eller

  • 5) ændres på nærmere angiven måde.

Stk. 2 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling af de krænkende varer.

Stk. 3 Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod.

Stk. 4 Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.

§ 19c

I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 19 a eller 19 b, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentliggøres i sin helhed eller i uddrag.

Stk. 2 Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.