Fjernkølingsloven § 6b

Denne konsoliderede version af fjernkølingsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fjernkøling

Lov nr. 465 af 17. juni 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 06. marts 2023

Oprindelsesgaranti for køling fra vedvarende energikilder
§ 6b

Med henblik på at garantere oprindelsen af energi til køling fra vedvarende energikilder udsteder klima-, energi- og forsyningsministeren efter anmodning oprindelsesgarantier. Ministeren annullerer og fører tilsyn med oprindelsesgarantier for køling fra vedvarende energikilder.

Stk. 2 Ved oprindelsesgaranti forstås et elektronisk dokument, hvis eneste funktion er over for en slutkunde at dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er produceret fra vedvarende energikilder.

Stk. 3 Ved køling fra vedvarende energikilder forstås vedvarende energi som defineret i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod regler udstedt i medfør af stk. 5, bringes i orden straks eller inden for en nærmere angiven frist.

Stk. 5 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om udstedelse, overførsel og annullering af og tilsyn med oprindelsesgarantier for køling fra vedvarende energikilder. Ministeren fastsætter herunder regler om

  • 1) betingelser for udstedelse, overførsel og annullering af oprindelsesgarantier,

  • 2) oplysninger, som oprindelsesgarantier skal indeholde,

  • 3) indhentning af nødvendige oplysninger i forbindelse med tilsyn og

  • 4) betaling og opkrævning af beløb til dækning af nødvendige omkostninger efter stk. 1.