Fiskeriloven § 36c

Denne konsoliderede version af fiskeriloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fiskeri og fiskeopdræt

Lov nr. 281 af 12. maj 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 01. marts 2023,
som ændret ved lov nr. 333 af 09. april 2024

§ 36c

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan tillade, at en deltager i puljefiskeri efter ansøgning kan udtræde af puljefiskeriet efter udløbet af den 13-måneders-periode, som tilladelsen er givet for, jf. § 36 a, stk. 2, og derefter, men inden den 1. marts, indtræde i et nyt puljefiskeri med virkning fra den forudgående 1. januar og til den 1. februar i det følgende år på betingelse af,

  • 1) at det puljefiskeri, som ansøgeren udtræder af, har foretaget opgørelse og fordeling af fangstrettighederne efter § 36 a, stk. 3, 1. pkt.,

  • 2) at der er sket reduktion af fangstrettigheder i det puljefiskeri, som ansøgeren udtræder af, hvis der er truffet afgørelse herom efter § 36 b, og

  • 3) at der er foretaget opgørelse af fangstrettighederne i det nye puljefiskeri.

Stk. 2 Som betingelse for tilladelse efter stk. 1 kan ministeren kræve sikkerhedsstillelse i form af bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed for krav som følge af afgørelse i en verserende, uafgjort straffesag om overtrædelse i det puljefiskeri, som ansøgeren udtræder af.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om dokumentation for opfyldelse af betingelserne i stk. 1 og 2 og om indsendelse af ansøgning om tilladelse efter stk. 1.