Fiskeriloven § 123

Denne konsoliderede version af fiskeriloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fiskeri og fiskeopdræt

Lov nr. 281 af 12. maj 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 01. marts 2023

§ 123

Ved overtrædelse af bestemmelser i loven, regler udstedt i medfør af loven og de i § 10 nævnte EU-retsakter om anvendelse, udformning, placering, mærkning og afmærkning af fiskeredskaber og om maskestørrelse kan kontrolmyndigheden foretage det fornødne, herunder foranstalte fjernelse af redskaber og pæle.

Stk. 2 Hvis et redskab fjernes efter anmodning fra en fisker og overtrædelsen vedrører afstandsregler mellem redskaber fastsat i medfør af § 32, stk. 1, påhviler eventuelle omkostninger den, der har fremsat anmodningen, i det omfang overtrædelse af reglen er undergivet privat påtale, jf. § 136. Kontrolmyndigheden kan kræve sikkerhedsstillelse for sådanne omkostninger. Den, der har foretaget anmeldelse og afholdt udgifter, har ret til at få dækket omkostningerne af den, der har placeret redskabet ulovligt.