Feriedagpengebekendtgørelsen § 7

Denne konsoliderede version af feriedagpengebekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om feriedagpenge

Bekendtgørelse nr. 760 af 09. juni 2023

Bopælskrav
§ 7

Et medlem kan få feriedagpenge, hvis pågældende

  • 1) har bopæl i Danmark, når ferien begynder,

  • 2) vender tilbage til Danmark fra et ophold i udlandet og kan dokumentere, at medlemmet har bopæl og ophold i Danmark, når ferien begynder, eller

  • 3) har bopæl i et andet EØS-land, i tilfælde af ledighed ville have ret til dagpenge i Danmark i medfør af artikel 65 i forordning (EF) nr. 883/2004, og er i Danmark eller i bopælslandet, når ferien begynder.