Feriedagpengebekendtgørelsen Kapitel 4

Denne konsoliderede version af feriedagpengebekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om feriedagpenge

Bekendtgørelse nr. 760 af 09. juni 2023

Kapitel 4 Feriebetaling og feriedagpenge
§ 10

Et medlem kan ikke få både feriedagpenge og løn eller indtægter, der træder i stedet for løn, for den samme ferie, jf. dog § 11, stk. 1.

Stk. 2 Opgørelsen af dage med ret til feriedagpenge, herunder dage med ret til betalt ferie efter ferieloven, sker på tidspunktet for afregning af feriedagpengene. Søges der om feriedagpenge efter feriens afholdelse, sker opgørelsen af antal dage med ferie efter ferieloven på ferietidspunktet.

§ 11

Hvis medlemmet på opgørelsestidspunktet, jf. § 10, stk. 2, samlet har optjent ret til feriebetaling efter ferieloven og feriedagpenge, der udgør mere end det maksimale hele antal dage med ret til ferie efter ferieloven og dage med feriedagpenge, jf. § 3, kan medlemmet få feriedagpenge, når pågældende har afholdt de optjente dage med feriebetaling efter ferieloven minus antallet af dage med feriedagpenge, jf. dog stk. 2 , og § 17.

Stk. 2 Hvis medlemmet kan dokumentere at have fået udbetalt feriebetaling efter ferielovens § 25 eller § 26, stk. 3, uden at have holdt ferien, anses pågældende for at have holdt det antal feriedage, der svarer til feriebetalingen.

Stk. 3 Hvis medlemmet har overført ferie efter ferielovens kapitel 4 om overskydende ferie, indgår den overførte ferie i beregningen af feriedagpenge på opgørelsestidspunktet.

§ 12

Et medlem, der er ansat i udlandet af en udenlandsk arbejdsgiver, kan ikke få feriedagpenge.

§ 13

Et medlem kan, uanset § 9, stk. 1, få feriedagpenge, når pågældende deltager i et forløb på en højskole eller lignende, hvis forløbet ikke på forhånd er fastsat til at være længere end ferien. Forløbet må ikke være begyndt før ferien.

§ 14

Medlemmet kan få feriedagpenge, selv om der på tidspunktet for ferien ikke er ret til at få dagpenge på grund af

Særligt om ledige og uddannelsessøgende
§ 15

Et ledigt medlem skal være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, før ferien begynder. Medlemmet behøver dog ikke at tilmelde sig, hvis pågældende holder ferie i forlængelse af

  • 1) arbejde,

  • 2) sygdom,

  • 3) barsel,

  • 4) afsluttet uddannelse,

  • 5) orlov, eller

  • 6) ophold i udlandet.

§ 16

Medlemmet kan få feriedagpenge, når uddannelsesstedet er ferielukket, når pågældende holder ferie i en praktikperiode, eller når ferien er aftalt med jobcenteret, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis medlemmet som ledig får