Familieretshusloven § 40

Denne konsoliderede version af familieretshusloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Familieretshuset

Lov nr. 1702 af 27. december 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 07. august 2019,
som ændret ved lov nr. 962 af 26. juni 2020, lov nr. 969 af 26. juni 2020, lov nr. 344 af 22. marts 2022, lov nr. 753 af 13. juni 2023 og lov nr. 754 af 13. juni 2023

§ 40

Familieretshusets registrering eller notering af en aftale eller udstedelse af en bevilling kan ikke indbringes for familieretten efter reglerne i denne lov. Familieretshuset skal dog efter anmodning genoptage behandlingen af sagen.

Stk. 2 Familieretshusets afgørelse om aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven kan ikke indbringes for familieretten efter reglerne i denne lov. Familieretshuset skal dog efter anmodning genoptage behandlingen af ansøgningen om aktindsigt.

Stk. 3 Familieretshusets afgørelser efter § 18, stk. 2 og 3, og § 33 kan ikke indbringes for familieretten efter reglerne i denne lov.

Stk. 4 Familieretshusets afgørelser om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning kan ikke indbringes for familieretten efter reglerne i denne lov. Familieretshuset skal dog efter anmodning genoptage behandlingen af sagen.  1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for afgørelser efter §§ 4 og 7, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og for afgørelser om anerkendelse af en udenlandsk skilsmisse til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne.