Familieretshusloven § 17

Denne konsoliderede version af familieretshusloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Familieretshuset

Lov nr. 1702 af 27. december 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 07. august 2019,
som ændret ved lov nr. 962 af 26. juni 2020, lov nr. 969 af 26. juni 2020, lov nr. 344 af 22. marts 2022, lov nr. 753 af 13. juni 2023 og lov nr. 754 af 13. juni 2023

§ 17

Børneenheden har børnesagkyndige medarbejdere, der fungerer som kontaktpersoner med henblik på at støtte og rådgive børn under behandlingen af en sag i Familieretshuset og under en eventuel behandling af sagen i familieretten. § 3 i forvaltningsloven om inhabilitet finder tilsvarende anvendelse, når en medarbejder er kontaktperson for et barn i en sag, hvor Familieretshuset ikke træffer afgørelse.

Stk. 2 Børneenheden udpeger en kontaktperson for børn, der er involveret i en sag efter forældreansvarsloven, der behandles som en § 6-sag, eller i en § 7-sag, medmindre det ikke er relevant for barnet at have en kontaktperson. Børneenheden udpeger en kontaktperson for barnet uden forældremyndighedsindehaverens samtykke, hvis Børneenheden vurderer, at en kontaktperson er nødvendig for barnet.