14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Færdselsloven § 55

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af færdselsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. November 2018. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§55 Kontrol m.v.
Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren af et køretøj eller en rytter afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige. Politiet kan forlange, at en person afgiver udåndingsprøve på et andet sted, end hvor den pågældende er antruffet, hvis der er grund til at antage, at den pågældende har overtrådt § 53.

•••

Stk. 2 Politiet kan fremstille en person til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er grund til at antage, at han har overtrådt § 53 eller § 54, stk. 1, 2 eller 3, eller han nægter eller ikke er i stand til at medvirke til en udåndingsprøve, spytprøve, svedprøve eller øjenbesigtigelse. Angår mistanken andre forhold end spirituspåvirkning, kan politiet tillige fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge. Det samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning, når særlige omstændigheder taler derfor.

•••

Stk. 3 Med henblik på at afværge risikoen for, at en person gør sig skyldig i spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, kan politiet midlertidigt fratage vedkommende dennes kørekort, hvis der er grund til at antage, at vedkommende har overtrådt § 53 eller § 54, stk. 1 eller 2.

•••

Stk. 4 Justitsministeren fastsætter bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte prøver og undersøgelser. Justitsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om politiets fratagelse af kørekortet, jf. stk. 3, og om politiets adgang til at betinge tilbagelevering af kørekortet af, at indehaveren afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige.

•••
profile photo
Profilside