Kapitel 1 1 Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)
Formålet med erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) er at give unge og voksne et tilbud om i forbindelse med gennemførelse af en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, at gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt niveau og opnå generel studiekompetence.
En elev eller lærling, som efter denne lov gennemfører et eux-forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på A-, B- og C-niveau (gymnasialt niveau), har ud over ret til bevis for den gennemførte erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser ret til bevis for at have opnået en gymnasial eksamen (erhvervsfaglig studentereksamen), der giver generel studiekompetence (eux-bevis).
Et eux-forløb skal omfatte:
-
1) Dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik og samfundsfag på C-niveau.
-
2) Yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau, herunder løft af de fag, der er nævnt i nr. 1, til et højere niveau. Forløbet skal ud over de obligatoriske fag, jf. nr. 1, omfatte mindst to fag på mindst B-niveau. Den enkelte elev eller lærling skal selv kunne vælge mindst et af fagene i forløbet.
-
3) Et erhvervsområde, som består af to eller flere flerfaglige projektforløb med fokus på virkelighedsnære problemstillinger, der giver eleverne og lærlingene indsigt i fagenes identitet og forskellighed og bidrager til opbygningen af skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer hos eleverne og lærlingene. Erhvervsområdet afsluttes med et skriftligt erhvervsområdeprojekt, i hvilket mindst skal indgå et gymnasialt fag på A- eller B-niveau i kombination med et eller flere fag fra erhvervsuddannelsen.
Stk. 2 § 19, stk. 1-3, i lov om de gymnasiale uddannelser finder tilsvarende anvendelse for eux-forløb. Undervisningstiden i et eux-forløb for de fag og forløb, der fremgår af stk. 1, er ca. 1.675 timer. Fordybelsestiden er mindst 350 timer i merkantile eux-forløb og mindst 450 timer i tekniske eux-forløb. Hovedparten af undervisningstiden er fordelt på de enkelte fag og forløb, herunder erhvervsområdeprojektet. I undervisningstiden indgår herudover en pulje pr. elev eller lærling på 80 timer, hvorfra skolen kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor en eller flere elever og lærlinge vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller for særlige talentindsatser.
Stk. 3 Et eux-forløb udformes i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse, så de fag m.v. på gymnasialt niveau, der skal indgå i forløbet, sammen med den obligatoriske undervisning i erhvervsuddannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes og lærlingenes opnåelse af generel studiekompetence.
Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om en afkortning af undervisningstiden, jf. stk. 2, 2. pkt., i et eux-forløb i forbindelse med en erhvervsuddannelse, hvor eleverne og lærlingene kan nå de faglige mål i de gymnasiale fag hurtigere på baggrund af kompetencer fra erhvervsuddannelsen tilrettelagt uden eux. Dette gælder dog ikke puljen på 80 timer, jf. stk. 2, 5. pkt.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om eux-forløb, hvor undervisning på gymnasialt niveau afsluttes i et særskilt studiekompetencegivende forløb forud for en erhvervsuddannelses hovedforløb. I sådanne forløb får eleverne og lærlingene et bevis for eux 1. del, når de krævede prøver, jf. § 5, er aflagt ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb og der i den forbindelse er opnået et vægtet gennemsnit på mindst 2,0.
Børne- og undervisningsministeren beslutter efter samråd med det relevante faglige udvalg, for hvilke erhvervsuddannelser, herunder trin og specialer, der skal udformes eux-forløb.
Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter inddragelse af det relevante faglige udvalg nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af eux-forløbet, herunder om erhvervsområdet og erhvervsområdeprojektet, fordelingen af undervisningstid mellem de enkelte fag m.v. og skolens fordeling af fordybelsestiden. Det kan i den forbindelse fastsættes, at fag på gymnasialt niveau i forløbet skal være fra en eller flere bestemte gymnasiale uddannelser. Eux-forløb udformes uden eventuel trindeling.
Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan til brug for eux-forløb udvikle fag på gymnasialt niveau, der ikke er fra eksisterende gymnasiale uddannelser eller udgør et grundfag fra erhvervsuddannelsen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om sådanne fag, herunder om mål, indhold, omfang og niveau.
Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt knyttes an til den konkrete elev- og lærlingegruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, begreber og indhold fra den enkelte elevs eller lærlings uddannelse.
En eksamen, der giver ret til eux-bevis, skal omfatte mindst seks prøver i fag på gymnasialt niveau, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, herunder en skriftlig prøve i dansk på A-niveau og en mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige erhvervsområdeprojekt, jf. § 3, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2 Skolens leder afholder prøver og udsteder digitalt eux-bevis.
Stk. 3 Eux-beviset indeholder prøvekaraktererne i fag m.v. på gymnasialt niveau, jf. stk. 1, og afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) i alle fagene på gymnasialt niveau.
Stk. 4 Karaktererne på beviset indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet. § 54 i lov om de gymnasiale uddannelser finder tilsvarende anvendelse for eksamensresultater efter eux-forløb, herunder efter eux 1. del, jf. § 3 a.