Et medlem af et særligt forhandlingsorgan eller af et europæisk samarbejdsudvalg eller et sådant medlems suppleant, som er medlem af besætningen på et søgående skib, har ret til at deltage i et møde i det særlige forhandlingsorgan, i det europæiske samarbejdsudvalg eller i ethvert andet møde i medfør af informations- og høringsprocedurer, der er indgået aftale om i henhold til § 13, stk. 1, hvis dette medlem eller dennes suppleant ikke er på havet eller i en havn i et andet land end det, hvor rederiet har hjemsted, når mødet finder sted. Mødet skal, når det er praktisk muligt, være planlagt med henblik på at lette deltagelse af medlemmer eller suppleanter, som er medlem af besætningen på søgående skibe. I tilfælde, hvor et medlem af et særligt forhandlingsorgan eller af et europæisk samarbejdsudvalg eller et sådant medlems suppleant, som er medlem af besætningen på et søgående skib, ikke er i stand til at deltage i et møde, skal det overvejes at anvende nye informations- og kommunikationsteknologier, når det er muligt.
Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter i øvrigt særlige regler for besætningsmedlemmer på handelsskibe.