Erstatningsansvarsloven § 2

Denne konsoliderede version af erstatningsansvarsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erstatningsansvar

Lov nr. 228 af 23. maj 1984,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 24. august 2018,
som ændret ved lov nr. 1719 af 27. december 2018, lov nr. 2200 af 29. december 2020, lov nr. 290 af 27. februar 2021, lov nr. 894 af 21. juni 2022 og lov nr. 895 af 21. juni 2022

Tabt arbejdsfortjeneste
§ 2

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 pct. eller derover, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne.

Stk. 2 I erstatningen fradrages løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunalbestyrelsen, erstatning i henhold til en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab efter lov om arbejdsskadesikring, i det omfang denne erstatning dækker en periode, hvor der også tilkommer skadelidte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte.