LEV-loven § 23b

Denne konsoliderede version af lEV-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Lov nr. 123 af 18. februar 1994,
jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 01. februar 2021,
som ændret ved lov nr. 2601 af 28. december 2021 og lov nr. 568 af 10. maj 2022

§ 23b

Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsens afgørelse som følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i § 10, stk. 1, § 17 c, § 17 g, stk. 2-4, § 20 a, stk. 2, og § 21, stk. 2, og afgørelser efter § 20, § 20 a, stk. 1, og § 21, stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3 Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til forskrifter, som er udstedt i medfør af § 5 a, stk. 1 eller 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.