Erhvervsuddannelsesloven Kapitel 2

Denne konsoliderede version af erhvervsuddannelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erhvervsuddannelser

Lov nr. 211 af 05. april 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 2152 af 27. november 2021

Kapitel 2 Adgangen til uddannelserne
§ 5

En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren

  • 1) har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og

  • 2) er vurderet uddannelsesparat og har indsendt sin studievalgsportfolio i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Stk. 2 En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Den centralt stillede prøve udelades dog, hvis ansøgeren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. Hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt., er en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven eller en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, kan den samtale, der nævnes i 1. pkt., endvidere udelades. Den centralt stillede prøve udelades endvidere for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men som gennem anden undervisning i dansk og matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en mulighed.

Stk. 3 En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2, har dog adgang, hvis den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Stk. 4 En ansøger kan ikke optages på grundforløbets 1. del, hvis ansøgeren har

  • 1) været optaget på grundforløbets 1. del eller

  • 2) gennemført 1 år af en gymnasial uddannelse.

§ 5a

En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren

  • 1) opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, og

  • 2) den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Stk. 2 En ansøger, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse, eller hvis betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, ved regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, helt eller delvis er fraveget for den pågældende uddannelse. Den centralt stillede prøve udelades dog, hvis ansøgeren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. Hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt., er en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven eller en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, kan den samtale, der nævntes i 1. pkt., endvidere udelades. Den centralt stillede prøve udelades endvidere for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men som gennem anden undervisning i dansk og matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en mulighed.

Stk. 3 En ansøger har uanset stk. 1 adgang til grundforløbets 2. del, hvis der søges om optagelse i direkte forlængelse af gennemførelse af grundforløbets 1. del.

Stk. 4 En ansøger uden en uddannelsesaftale, der omfatter grundforløbets 2. del, kan kun optages på grundforløbets 2. del tre gange.

§ 5b

En ansøger med uddannelsesaftale har uanset bestemmelserne i § 5 og § 5 a, stk. 1-3, direkte adgang til grundforløbets 2. del, men optages dog på 1. del, hvis

  • 1) det er omfattet af uddannelsesaftalen og

  • 2) ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse, senest i august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.

§ 5c

Optagelse på en skole til en uddannelses hovedforløb er betinget af, at eleven eller lærlingen har gennemført 2. del af et adgangsgivende grundforløb, jf. dog § 12, stk. 1, 4. pkt., eller har mindst tilsvarende kvalifikationer. Eleven eller lærlingen skal endvidere have indgået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2, § 66 e, stk. 1, og § 66 p, stk. 1. Elever og lærlinge i uddannelser, som ikke er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, og elever og lærlinge på euv, som ikke er i beskæftigelse, jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, optages dog uden uddannelsesaftale.

Stk. 2 En skole kan optage elever og lærlinge uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven eller lærlingen har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet og eleven eller lærlingen er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at adgang til en uddannelses hovedforløb tillige er betinget af, at et særligt studiekompetencegivende forløb er gennemført i henhold til lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

§ 5d

En ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har

  • 1) gennemført en ungdomsuddannelse,

  • 2) påbegyndt grundforløbets 1. del, jf. dog stk. 2,

  • 3) påbegyndt grundforløb plus (GF+),

  • 4) adgang til grundforløbets 1. del,

  • 5) haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde på grundforløbets 2. del, jf. dog stk. 2, eller

  • 6) gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller delvis er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring i virksomhed, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 2 De begrænsninger, som følger af stk. 1, nr. 2 og 5, gælder ikke for ansøgere, som søger om optagelse, efter udløbet af august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.

§ 5e

En ansøger uden uddannelsesaftale, som er fyldt 25 år, og som ikke opfylder betingelserne for adgang til erhvervsuddannelserne efter § 5 a, kan deltage i adgangskurser efter § 7, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering vurderer, at ansøgeren er tæt på at have forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for at tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem dette adgangskursus.

Stk. 2 Optagelse efter stk. 1 udgør et tilsagn om optagelse til erhvervsuddannelserne med forbehold om, at ansøgeren gennemfører adgangskurset med det krævede resultat (betinget optagelse).

§ 6

En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt til at optage alle ansøgere, der efter §§ 5-5 e har krav på at blive optaget, eller til at drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre skoler med samme uddannelse.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem skolerne indbyrdes om udbuddet af uddannelser, om fordeling af eleverne og lærlingene mellem flere skoler med samme uddannelse og om eventuel udskydelse af optagelse i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer.

§ 7

En skole kan udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9.-klasseafgangsprøve.

§ 8

Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om optagelse på skole, herunder om betinget optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver og om skolens helhedsvurdering, jf. §§ 5, 5 a og 5 e.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af adgangskurser efter § 7, herunder om, i hvilket omfang fagene kan påbegyndes mere end en gang.

§ 9

Børne- og undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslutning om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på følgende parametre:

  • 1) Andelen af uddannelsesaktive elever og lærlinge, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb.

  • 2) Ledighedsgraden for færdiguddannede.

  • 3) Forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan for institutioner, som vedvarende ikke opfylder de måltal, der fremgår af § 42 a, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 42 a, stk. 5, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser træffe beslutning om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser eller i ganske særlige tilfælde om ophør af udbud, jf. § 18, stk. 4.

Stk. 3 Beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, træffes for 1 år ad gangen. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og beslutning om dimensionering, herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikkedimensionerede uddannelser, jf. stk. 2. og om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutionerne.