Erhvervsakademiloven § 32

Denne konsoliderede version af erhvervsakademiloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser

Lov nr. 346 af 14. maj 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 08. august 2019,
som ændret ved lov nr. 363 af 09. marts 2021 og lov nr. 492 af 15. maj 2023

§ 32

Erhvervsakademiet skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold for erhvervsakademiets ansatte.

Stk. 2 Bestemmelserne i §§ 10 og 19-25 i lov om tjenestemænd finder anvendelse på det personale ved erhvervsakademiet, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk. 4, i lov om tjenestemænd, finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af erhvervsakademiernes bestyrelser.

Stk. 3 Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af bestyrelsen.

Stk. 4 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansættelsesvilkår for det personale ved erhvervsakademiet, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.