Erhvervelsesbekendtgørelsen § 2

Denne konsoliderede version af erhvervelsesbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om erhvervelse af fast ejendom for så vidt angår visse EF-statsborgere og EF-selskaber samt visse personer og selskaber fra lande, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Bekendtgørelse nr. 764 af 18. september 1995

§ 2

EF-statsborgere, der har opholdstilladelse i Danmark i medfør af EF-direktiverne 90/364/EØF om opholdsret, 90/365/EØF om opholdsret for lønmodtagere og selvstændige, der er ophørt med erhvervsaktivitet eller 93/96/EØF om opholdsret for studerende, kan erhverve adkomst på fast ejendom her i landet uden Justitsministeriets tilladelse i medfør af § 1 i lov om erhvervelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 28. august 1986, selv om de ikke har bopæl eller hjemsted her i landet og ikke tidligere har haft bopæl her i et tidsrum af ialt 5 år.