Epidemiloven § 21

Denne konsoliderede version af epidemiloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

træder i kraft den 1. marts 2021

Lov om epidemier m.v. (epidemiloven)

Lov nr. 285 af 27. februar 2021,
som ændret ved lov nr. 1441 af 29. juni 2021

Gennemførelse og opretholdelse af foranstaltninger på offentlige og private institutioner, behandlingssteder og lign.
§ 21

Styrelsen for Patientsikkerhed kan i forbindelse med afgørelser efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20 anmode den offentlige eller private institution eller det offentlige eller private behandlingssted el.lign., jf. § 12, stk. 2, 2. pkt., om at sikre, at en afgørelse gennemføres.

Stk. 2 Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter anmodning fra den offentlige eller private institution eller det offentlige eller private behandlingssted el.lign. tillade, at der med henblik på at gennemføre og opretholde en foranstaltning efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20 kan benyttes følgende former for magtanvendelse over for den person, som foranstaltningen retter sig mod:

  • 1) Fysisk fastholdelse, tilbageholdelse og tilbageførsel af den pågældende.

  • 2) Aflåsning af lokaler, hvori den pågældende befinder sig.