Elsikkerhedsloven § 12

Denne konsoliderede version af elsikkerhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om sikkerhed for elektriske anlæg og elektriske installationer (elsikkerhedsloven)

Lov nr. 525 af 29. april 2015,
jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019,
som ændret ved lov nr. 799 af 09. juni 2020

§ 12

Den, der driver et elektrisk anlæg, skal erstatte den skade på person eller gods, som anlægget forvolder, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne være afværget gennem den agtpågivenhed og omhu, som driften af et anlæg kræver.

Stk. 2 Kan skaden skyldes flere elektriske anlæg, hæfter alle, der driver anlæg, solidarisk over for den skadelidte, medmindre den, der driver et af de pågældende anlæg, kan godtgøre, at skaden ikke kan være forårsaget af dette anlæg. De, der driver skadevoldende anlæg, hæfter i mangel af anden overenskomst lige for betaling af erstatning.